Seniorrevolutionen er her

Vores liv bliver længere og længere. Dette har ført til et væld af dystopier om ældrebyrder, ældretsunamier og andre aldersdiskriminerende ord. Ofte overser vi alle de positive effekter det aldrende samfund har. Når vi lever længere, arbejder vi også længere, har flere år uden sygdom, og har flere år til at udforske al livets skønhed.

Det forlængede livsforløb stiller en række spørgsmål til hvordan vi indretter arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet, boligmarkedet og sundhedssektoren. Og selvfølgelig først og fremmest til, hvordan vi indretter selve livsforløbet, og om livet nødvendigvis skal deles lige så stramt op i adskilte livsfaser fra uddannelse over arbejde til pension, når nu vi har så mange år at udfolde os i. Hvad hvis livsfaserne kunne gentænkes og gøres mere fleksible? Hvad ville det kræve af samfundsinstitutioner som pension, uddannelse og arbejdsmarked?

Samtidig sker der i disse år mange teknologiske og medicinske fremskridt, som muligvis kan give os endnu længere og raskere liv, men som også fører en lang række dilemmaer og udfordringer med sig. Vil vi som individ og samfund de ekstremt lange liv, som aldringsforskerne og tech-giganterne drømmer om? Hvordan forholder vi os så til reproduktion og overbefolkning? Og hvad gør det ved vores drive og familierelationer?

Med udgangspunkt i egen og andres forskning stiller jeg i dette foredrag skarpt på hvad de mange seniorer og det lange livsforløb betyder for vores samfund og vores ideer om livsfaser og livsforløb, samt hvad vi kan forvente os af fremtiden.

Foredraget varer 1-3 timer, og er oplagt til fx virksomheder, interesseorganisationer, højskoler og pensionskasser. Hvis i ønsker et særligt fokus, kan vi sagtens indgå i en dialog om dette. Jeg har forsket i mange aspekter af aldring, og kan derfor favne bredt.